Generelt om Ultralet
Ultralet flyvning i Danmark er i rivende udvikling, og vi oplever en stor tilstrømning af nye medlemmer i Herning UL Klub. Der er sket en stor udvikling af flyene samt af mere gunstige Europæiske regler, der gør ultralet flyvning til en interessant sportsgren for fly-interesserede i alle aldre.
Vi har et skolefly, der bruges til uddannelse af vores nye kommende piloter.
Vores fly er lette at håndtere og billige i drift. De har en max vægt på 450 kg og er utrolig velflyvende. Der er plads til 2 personer i flyene.
I Herning UL Klub har vi to klubfly, der kan lejes på timebasis af klubbens medlemmer til billige penge.
Som pilot i klubben har du også mulighed for at leje vores rejsefly. Du kan f.eks. flyve til Berlin med overnatning og se den dejlige by. Der er plads til en kammerat og en let oppakning om board. Sådan en tur vil tage 3 timer og 45 minutters flyvetid, fra du giver takeoff gas på Herning Lufthavn, til du lander nede i Berlin. Vores rejsefly er også velegnede til hurtigt at komme rundt i det danske sommerland. Rejseflyet har brændstof til ca. 8 timers flyvning, og du bestemmer selv din rute.