Giro d´Italia 2012 i Herning
5 maj 2012 - 08:00
5. – 7. maj 2012
- 5. maj: 1. etape, enkeltstart med start og mål i Herning – 8,7 kilometer
- 6. maj: 2. etape, landevejsløb - 206 kilometer - med start og mål i Herning
- 7. maj: 3. etape, landevejsløb – 190 kilometer – med start og mål i Horsens
Om arrangementet
Herning og Horsens er værter for Giro d´Italia 2012
De to byer er fælles om starten på et af verdens mest prestigefyldte etapecykelløb.
En hel cykelverdens opmærksomhed rettes mod de jyske byer Herning og Horsens, når de i begyndelsen af maj 2012 står som arrangør af starten på en af den internationale sportskalenders største begivenheder, det traditionsrige italienske etapecykelløb Giro d´Italia.
Lørdag d. 5. maj om eftermiddagen bliver Herning centrum for 1. etape, der bliver en enkeltstart med start og mål i Herning på 8,7 kilometer.
Søndag d. 6. maj køres 2. etape som landevejsløb over 206 kilometer, med start og mål i Herning.
Mandag d. 7. maj er Horsens start- og målby for 3. etape, der også bliver et landevejsløb med en distance på 190 kilometer.
Tirsdag d. 8. maj er Giro´ens første hviledag, hvor 200 ryttere og officials fra 22 cykelhold samt et antal Giro d´Italia-ansatte og journalister, alt i alt 800 personer, flyves til Italien, hvor cykelløbet fortsætter indtil det forventede mål i Milano søndag d. 28. maj 2012.